Familiefrokost 24. juni 2023

Louise Thomasen
Louise Thomasen

Kære familie

Så er der familieweekend på Mols igen – sidste uge i juni 2023. Datoen bliver den 24. juni 2023 (eller weekenden 23.-25. juni).

Naboen Bugge bygger nyt, så i øjeblikket ligner deres grund en festivalplads, men der skal nok komme meget byggerod til i de næste måneder. Vi ved selvfølgelig ikke hvornår de er færdige, men desværre tror jeg ikke vi kan regne med at kunne bruge deres grund til telte og (alt for meget) parkering i år. Vi bliver derfor nok nødt til at være lidt kreative mht. telte m.v. Hvis I vil se hvordan Bugges byggeri går, har jeg lagt billeder af det ind albummet "Bugge bygger om - 2022 - 2023"

Nå, men det skal ikke forhindre os i at holde familiefest!

Som sædvanlig holder starter vi fredag aften med en lille forfest til de tidlige, og det er jo Sankt Hans aften.

Lørdag bliver der frokost kl. 13, og om aftenen tænder vi som sædvanligt op i grillen.

Klik her for at tilmelde dig

Det vil være meget praktisk hvis du logger ind og registrerer dig. Skriv i en kommentar:

  • Hvor mange I kommer.
  • Om I også kommer dagen før til Sankt Hans aften, fredag den 23. juni.
  • Om I bliver til aftensmad, lørdag den 24. juni.
  • Om I sover i telt på grunden.

Når jeg har et overblik over hvem der kommer, skriver jeg ud med 'mad-arbejds-opgaver'

Kærlig hilsen Louise